Devoteam køber CLOUDEON

København, 1. september 2021

Det digitale konsulenthus Devoteam opkøber den danske cloud-komet CLOUDEON og tilføjer hermed stærke cloud-kompetencer til den eksisterende forretning. Opkøbet sker som et led i en fælles vision om at skalere CLOUDEONs eksisterende cloudtilbud til det internationale marked og samtidigt udvide Devoteams kompetencer med mere konkrete cloudløsninger. Under fælles tag kan de nu sammen tilbyde en 360 graders cloudløsning til støtte for kundernes digitalisering.

News / 010921

Devoteam Group effektuerer i dag opkøbet af CLOUDEON. Med opkøbet tilføjer Devoteam den danske cloudspecialist til deres portefølje af fremadstormende selskaber, som et led i deres kontinuerlige udvidelse af digitale kompetencer og knowhow.


CLOUDEON, der blev stiftet i 2016, har i dag knap 100 cloudspecialister ansat i Danmark, Litauen, Sverige og Norge og blev hurtigt kendt for deres specialiserede cloud-kompetencer og egenudviklede platform, hvorfra de kan tilbyde kunderne skræddersyede, fuldt skalerbare digitale løsninger i skyen. Ud af 90.000 Microsoft serviceudbydere blev CLOUDEON i 2021 nr. 96 i verden der opnåede den højest mulige Microsoft-certificering, nemlig som Azure Expert Managed Service Provider. CLOUDEON har samtidig stærke Google Cloud og AWS-kompetencer.

Med købet af CLOUDEON kan Devoteam nu tegne en fuld cirkel fra rådgivning til implementering og drift af kundernes digitale løsninger.

”Med CLOUDEONs egenudviklede og unikke managed services platform og deres 100% cloud-native kompetencer tager vi skridtet videre fra rådgivning til også at påtage os implementering og drift af cloudløsninger. Med CLOUDEON har vi fundet den perfekte partner til at kunne hjælpe vores kunder hele vejen med deres digitale transformation”, siger Søren Nielsen, der er landechef for Devoteam Danmark.

CLOUDEON bliver en del af en større og veletableret organisation med 8.000 ansatte. Sammen med Devoteam får CLOUDEON endelig mulighed for at indfri deres store drøm om at kunne skalere, og samtidig kunne tilbyde deres medarbejdere nye eftertragtede karrieremuligheder.

”Ét er et teknologisk fællesskab, hvor vi nu får sat vores unikke kompetencer ind i en anden kontekst, noget andet er kultur. Her har Devoteam allerede bygget den kultur og ledelsesstil, som vi selv har ønsket os siden vi overgik fra at være en opstartsvirksomhed til en vækstvirksomhed. Devoteam har et stærkt ledelsesmæssigt set-up, hvor der er stor fokus på medarbejderudvikling, trivsel, og kundetilfredshed. Og så har de stor erfaring med at integrere andre virksomheder i Devoteam-familien, hvor den gensidige respekt er i behold. Dét kommer til at smitte positivt af på os, og var en vigtig faktor i vores tilvalg af Devoteam og fravalg af de andre virksomheder, der ligeledes ønskede at opkøbe os. Vi glæder os til at blive en del af Devoteams etablerede forretning og høste fordelene ved deres størrelse, anerkendte kompetencer og leveringsdygtighed, men også at vi nu langt bedre kan facilitere vores dygtige medarbejderes drømme med den mangfoldighed af karriereveje og nye spændende projekter, der nu åbner sig,” siger Søren Dandanell, adm. direktør for CLOUDEON.

I fællesskab skal Devoteam og CLOUDEON nu i gang med at udvikle en lang række digitale services ovenpå CLOUDEONs managed services platform. Den fælles vision er at kunderne fremover kan vælge frit fra en ala carte menu af services og løsninger, der kan skaleres efter kundernes behov.

”Sammen vil vi kunne levere services, vores kunder ikke kan få andre steder,” afslutter Søren Nielsen fra Devoteam.

 

CLOUDEON vil fremover gå under navnet ”CLOUDEON, part of Devoteam”.

 

CLOUDEON benyttede Technology Holdings og Horten Advokatpartnerselskab som rådgivere i salgsprocessen.

Cloudeon_Part of Devoteam_RGB-1


Pressekontakt
Camilla Winther Poulsen, Marketing Director hos Devoteam, camilla.poulsen@devoteam.com / 27 12 78 71
Elisabeth Due, Discus Communications, due@discus-communications.dk / 26 13 28 29


Om Devoteam
Devoteam er et førende konsulentfirma med fokus på digital strategi, teknologiske platforme og cybersikkerhed. Ved at kombinere kreativitet, teknologi og dataindsigt giver vi vores kunder mulighed for at transformere deres forretning og møde fremtiden. Med 25 års erfaring og 8.000 medarbejdere i Europa og Mellemøsten fremmer Devoteam ansvarlig tech for mennesker og arbejder for at skabe bedre forandringer. Devoteam er børsnoteret i Paris. Læs gerne mere Devoteam på http://www.dk.devoteam.com/


Om CLOUDEON, part of Devoteam
CLOUDEON tilbyder en komplet cloudtransformation til virksomheder – lige fra cloudstrategi over planlægning, Cloud Adoption og Cloud Enablement til modernisering og innovation af virksomhedens digitale ejendom. Vi leverer sikre, stabile og high-performing managed services 24/7 og kan derved tilbyde skræddersyede løsninger i enhver skala, der kan migrere og drive data og applikationer i skyen. Vi sikrer din virksomhed succes med at få samtlige fordele ud af Cloud på en hurtigere, mere fleksibel og sikker måde. Læs gerne mere på https://www.cloudeon.com/

 

GB Round Flag

 

Find this interesting

Keep updated with news and events on the Cloud and cloudeon.