Digital Marketingkoordinator

Kunne du tænke dig at blive en del af en succes?

Hvem er CLOUDEON?

I CLOUDEON er vi knap 100 dedikerede medarbejdere med stor passion for digital udvikling gennem innovative ”state of the art” Cloudløsninger. Vi har leveret banebrydende cloudløsninger til store virksomheder siden vores start i 2016. Og succesen fortsætter!

 

CLOUDEON hjælper virksomheder med at adoptere ny teknologi, der i højere grad kan understøtte forretningens krav til innovation, hastighed, pris og sikkerhed. Vores vision er at blive det mest innovative Cloud-firma i det 21. århundrede med fokus på digitale transformationer.

Hvem er du?

Vi søger en Digital Marketingkoordinator, der kan hjælpe os på den videre rejse. Som ansvarlig for at drive marketingaktiviteter i Danmark er det dig, der kommer til at samle mange af vores vigtigste tråde og sikre, at vores kunder hører endnu mere om CLOUDEON. Det gør du ved bla. at styre vores kampagner i tæt samarbejde med kolleger og bureauer.

Du er som en fisk i vandet, når det handler om at få budskaberne frem og indsat i rette kontekst og ser hele tiden nye historier, der kan formidles. Som person er du proaktiv, løsningsorienteret og har en imødekommende og interesseret tilgang til dine kolleger.

Du kan lide at tage teten og sikre vi kommer i mål. Du er typen, der ikke helmer før du har nået dine mål. Du misser aldrig en deadline og holder næsen i sporet, selv om du har mange bolde i luften på én gang. Du besidder et godt overblik, har øje for processen og har styr på dine ansvarsområder ved en udpræget struktureret tilgang til dine opgaver.

Du er udadvendt og kan lide at være i centrum, er ikke bange for at tale til forsamlinger eller hive fat i kunder, for at finde nyt stof til vores digitale kanaler. Du har en god IT-forståelse og har nemt ved at tilegne dig ny viden inden for den teknologiske verden.

CLOUDEONs marketing består af dig, så du skal kunne lide at arbejde alene. Din sparringspartner vil primært være vores Chief Business Development Officer og selvfølgelig alle dine kolleger i CLOUDEON. Du må gerne have ambitioner, da Marketing vil få behov for flere ansatte i afdelingen i fremtiden, hvor du derved får mulighed for at få mere ansvar.

 

Det vi kan tilbyde dig

  • Du vil være tovholder på digitale kampagner i tæt samarbejde med vores eksterne bureau
  • Sikre kontinuerlig produktion af spændende og interessant content til forskellige kanaler
  • Sikre vedligehold og udvikling af vores hjemmesider så de altid er ”up-to-date” og afspejler vores produkter og services
  • Medvirke til at udarbejde kommercielt materiale og præsentationer
  • Ansvarlig for rapportering af marketingaktiviteter (ROI)
  • Koordinere opgaver i forbindelse med design og bestilling af merchandise, tryksager, visitkort, mm
  • Medvirke til CLOUDEONs marketingindsats ved events, messer og konferencer

 

Vores forventning til dig er, at du har

  • erfaring med at udarbejde briefs til eksterne bureauer
  • kommerciel tankegang og kan eksekvere
  • erfaring med at drive projekter i mål med mange interne interessenter
  • erfaring med samarbejde med salgsorganisationer
  • indsigt i relevante digitale medier og erfaring med digital markedsføring
  • stærke kompetencer i både skriftlig og mundtlig formidling
  • erfaring med rollen som dirigent ved kampagner og opgaver generelt i marketing
  • erfaring med HubSpot eller tilsvarende marketingplatform er et plus, men ikke et krav
  • erfaring med at lancere kampagner vha. Google Ads og Facebook Ads
  • erfaring med WordPress, LinkedIn og SEO-optimering
  • erfaring med at vedligeholde netværk ved bla. at søge fundings til marketingaktiviteter via vores partnere, fx Microsoft, Oracle, AWS og hos vores medejere TDC
  • erfaring fra lignede stilling
  • Relevant uddannelse på bachelorniveau

 

Vi vil håbe, at du som person

  • er en naturlig projektleder med et godt overblik, der har respekt for alt fra en kreativ idéfase til en skarp tids- og økonomistyring
  • er selvkørende og resultatorienteret
  • har en kæmpe passion for det digitale univers
  • elsker at have travlt og kan overskue detaljen, selv når det går stærkt
  • har et godt drive, et højt energiniveau og formår at skabe solide resultater
  • er nytænkende og med interesse i både faglig og personlig udvikling
  • er udpræget teamplayer
  • har et godt humør, er nysgerrig og har gåpåmod

 

Du vil referere til Chief Business Development Officer, Søren Dandanell og igennem et tæt samarbejde få stor indflydelse på CLOUDEONs marketingtiltag og der vil være god mulighed for faglig udvikling og udfordringer.

Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i Søborg.

Interesseret?

Anvend venligst linket herunder og send os dit CV og kort ansøgning. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director of Talent, Marian Müller på +45 2222 9099.

Company description

At CLOUDEON, we are building the next generation cloud solutions. Our mission is to empower enterprises to grow digital innovation and become disruptive through the usage of process automation, Cloud technology and methodology. We are changing the way that IT is delivered to enterprise organisations, replacing hard to build and operate technology with easy consumable cloud-based services. We assist our clients in successfully delivering services to their customers by establishing and securing a path into the cloud through automating and self-service enabling IT-delivery.

x
Vi bruger cookies på cloudeon.com

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik samt til at målrette annoncer. Læs mere